arketype
en urgammel vilje af uberørt hånd -
brydes gennem livet
i glansvåde farver,
mens solen opmærksomt kommer og går
kompleks
et smertestempel på livets muligheder -
venter på forløsning
individuation
når fantasien kalder til morgensamling i solens halvkrogede hjørner
indre billeder netter sig smukt i kontrasternes spejl og fælder en tåre
bevidsthedens rejse på en enkeltbillet til et sted kun himlene kender
skyggen
den forviste tvilling i natten – svagt månebelyst
anima
livets mening i dybrøde farver,
med afgangstid i gylden hvid
fulgt af måne
fuld som havet
vågner fortumlet som solens spejl
animus
den eneste ene, livsmodets fyrste
guider sikkert i sjælfuldt land
puster til ulve
som falder i natten
og hyler i mol
til afgrundsmusik
solen vågner
selvet
når aftensol på nattens skammel hilser morgensolen velkommen
mure styrter
forening, forløsning
overgivelsen til livet
