Få her et nærmere indblik i min analytisk psykoterapeutiske arbejdsform og en forståelse af nogle af de begreber der ligger bag. Læs i sammenhæng om - eller klik ind på:
Bevidstgørelse
Selvet
Individuation
Projektion
Kompleks
Det kollektive ubevidste
Sandplay
Drømme
Fortid/fremtid/nutid
Bevidstgørelse
Målet med det analytisk terapeutiske arbejde er:
- At skabe bevidsthed om de indhold af traumatisk karakter, der kan ligge til grund for forskellige problemer, symptomer og en del psykiske lidelser. Sideløbende hermed at skabe opmærk-somhed omkring de fremadrettede og helende potentialer der måtte ligge uudnyttede hen i det ubevidste.
- At frisætte fra ubevidste begrænsninger, der får én til at leve under evne og uden egentlig kontakt til de egenskaber og evner, som man er født med.
- At finde et fleksibelt bevidsthedsmæssigt udgangspunkt, hvor fra man kan handle, træffe beslutninger og begå sig i verden, samtidig med at man er i kontakt med sig selv, sin krop og sine følelser.
- At skabe den nødvendige grad af bevidsthed, der skal til for at finde sammenhæng og mening i tilværelsen.
Bevidsthed er det som gør os menneskelige.
top
Psyken er af væsen orienteret mod bevidsthed.
Selvet er drivkraften bag denne vilje til bevidsthed.
Selvet er summen af den totale psyke, men altså også den psykiske instans der ønsker ubevidsthed forvandlet til bevidsthed. En af selvets virkemåder er at iklæde det ubevidste indhold symbolets form. Som et slags kompromis mellem ubevidst og bevidst krydser symbolet grænsen ind til det bevidste område af psyken. Såfremt jeget kan forstå og forholde sig til symbolets indhold, kan der knyttes en varig forbindelse mellem jeget og det nu tidligere ubevidste indhold. Ny bevidsthed dannes.
Har det psykiske forsvar en fornemmelse af, at jeget er truet af det ubevidste indhold, vil det med alle tilgængelige midler prøve at hindre et møde. Den fremadorienterede del af selvet giver dog aldrig op, om det så skal gå symptomets (f.eks. angstens) veje.
Med støtte fra jeget ønsker selvet grundlæggende at blive bevidst om sig selv og verden. Denne bevidstgørelsesproces kan man kalde individuation.
En meditativ praksis, en bønspraksis eller fokus på bevidst nærvær kan i mange tilfælde befordre den psykologiske bevidstgørelse.
top
Projektion
Ofte tror man, at når ting blot ligger godt gemt i det ubevidste mørkekammer, så kommer de ikke længere og forstyrrer. Men de ubevidste dele af psyken kan ikke gemmes væk. Fristet af lyset springer de i upåagtede øjeblikke ud i verden uden om vores kontrol. Nu blander de sig på måder i vores liv, som vi ikke altid bryder os om.
Når det ubevidste sådan bare løber fra os på egen hånd uden vi rigtigt kan nå og måske heller ikke ønsker at registrere det, kalder vi det en projektion.
Ubevidste egenskaber, potentialer eller smertelige erindringer, de er altid på vej ud i verden, som projektioner.
Vores forsvar, der har påtaget sig opgaven at beskytte os mod at mærke psykisk smerte, forhindrer kun sjældent projektionen i at trænge ud. Forsvaret ønsker netop at slippe af med det indhold, som jeget ikke kan rumme og åbner derfor meget gerne døren ud til omgivelserne. Uden vi rigtigt bemærker det, kommer andre mennesker, natur, ting eller hvad det nu måtte være til at bære det ubevidste indhold, som jeget ikke uden videre kan rumme.
Alkoholikeren f.eks. kommer måske til at repræsentere en væsentlig del af min skyggeside, min egen utilstrækkelighed, som jeg så via projektion for en tid kan undgå at forholde mig til.
Men lad os se lidt nærmere på, hvad det ubevidste indhold der projiceres ud på omgivelserne, også kan bestå af.
top
Kompleks
Har et menneske været udsat for omsorgssvigt tidligt i sit liv, vil disse smertelige oplevelser som regel fraspaltes dagsbevidstheden og lagre sig som ikke tilgængelige erindringer i det ubevidste område. De organiseres som en gruppe omkring et bestemt tema (f.eks. far) og en stærk ladet følelsestone (f.eks. af at være krænket, utilstrækkelig eller svigtet).
Disse erindringsgrupper benævnes forskelligt inden for forskellige psykologiske retninger, men inden for den analytiske psykologi kaldes de komplekser (f.eks. et farkompleks). Komplekser kan også være positive. Kompleksteori er et mangefacetteret område. Men her bruger jeg primært ordet om det hæmmende og negativt virkende kompleks.
Selv om komplekset er fraspaltet bevidstheden virker det fortsat, blot udenfor jegets kontrol. Det kan aktiveres i mange situationer og fremkalde overvældende og negative billeder, tanker og følelser, som kan virke både uforståelige og meningsløse og være vanskelige at få greb om.
Ofte viser komplekset sig at ligge til grund for de symptomer der opstår i forbindelse med f.eks. depression, angst og forskellige former for personlighedsforstyrrelser.
Som projektioner finder komplekset ofte ind i allerede eksisterende konflikter og dårlige personlige forhold, eller det skaber måske nye vanskelige kontakter, da det altid tilstræber en vis overens-stemmelse mellem sit konfliktindhold og den konkrete virkelighed.
F.eks. kan et negativt farkompleks med en implicit grundfølelse af at være krænket få et menneske til at underkaste sig personer, der har lighedstræk med far.
Selv om en sådan ydre geniscenesættelse af en tidligere konflikt i sig selv er ubehagelig, kan den føles mindre smertelig end en direkte og bevidst konfrontation med den indre følelse af at have været krænket og underhund.
Man kan også påtage sig krænkerens rolle og krænker så ofte med en ’stor i slaget attitude’ andre, hvor man kan. Eller måske giver det projicerede kompleksindhold sig primært udtryk i en meget underdanig, tilpasningsdygtig, ufri eller kontrolleret kontaktform. Ofte med en ubevidst forventning om når som helst at kunne blive ydmyget og krænket, og ikke sjældent med en del psykiske symptomer, f.eks. angst eller nedtrykthed. Hvilken betydning vore komplekse projektions-dannelser får for vores relationer kan variere rigtigt meget afhængig af opvækstmiljø, personlighed og type.
De samme vanskelige forhold kan opstå igen og igen uden at det bliver klart for personen, hvorfor det sker. Man ser ikke, at det i virkeligheden er et ubevidst kompleks, der bliver ved med at lægge projektive spor ind i ens liv.
Det er ofte først i det analytiske arbejde, hvor man arbejder mere bevidst med sine projektioner og relationer, at de gentagne mønstre bliver afdækket og projektionerne trukket tilbage. Her kan et ubevidst destruktivt indhold blive til bevidsthed om disse sammenhænge og give plads til nye livsmåder og egenskaber.
I arbejdet med det negative kompleks får man i de fleste tilfælde efterhånden kontakt med det kollektivt ubevidste område af psyken.
Et arketypisk regenererende potentiale kan da begynde at røre på sig og fremvise helt andre positive forestillinger og figurer. Når man skal lære disse forskellige ubevidste indhold nærmere at kende kan både drømme, tanker, indre forestillinger og fantasier være vigtige at konsultere.
I en drøm, på en fantasirejse, i en eller anden form for kreativt udtryk eller i relationen mellem terapeut og klient kan der nu begynde at vise sig helt andre positive figurer og forestillinger om det at have et forhold til et andet menneske.
Under arbejdet med et negativt farkompleks, kan der i drømme og fantasi begynde at dukke nye positive mandlige skikkelser op, både på ens fars alder og yngre. Nye alternative kompleksdannelser tager form, og samtidig begynder bevidsthedsindstillingen at ændre sig. Man får ofte en mere naturlig forventning om positiv kontakt og nærvær, og om at det er muligt at leve i et ligeværdigt forhold til andre. Symptomer mindskes, kan håndteres og forsvinder i bedste fald.
top
Sandplay
I sandplay har klienten et stort antal figurer og genstande til sin rådighed. De udvælges og placeres i sand, hvorved det endelige billede efterhånden aftegner sig.
At arbejde med figurer og sand er meget stimulerende for vores projektionsdannelse. På en unik måde får man mulighed for at indfange kompleksets indhold i billedets eller symbolets form og bearbejde de underliggende konfliktmønstre, der kan give symptomer og i dagligdagen spille sig ud i omgangen med andre.
I sandplay forholder man sig konkret og sanseligt, med vægt på både syns- og følesansen, til de ellers normalt ubevidst virkende indhold og projektioner.
Herudover giver symbolarbejdet mulighed for at aktivere det arketypisk helende potentiale, grundlaget for dannelsen af nye positive forestillinger og livsmønstre, alternativer til de negative komplekse. I arbejdet med disse alternativer går man så at sige på opdagelse i nye perspektiver, som verden kan ses ud fra.
Sandbilledet bliver et aktuelt udsnit af den ubevidste psyke på vej ind i bevidsthedens verden.
top
Drømme
Det fortolkende arbejde med drømme giver også en meget direkte adgang til både det ubevidste konfliktmateriale og det alternative arketypiske potentiale.
I modsætning til de kunstterapeutiske former, hvor klienten i en tidsperiode er helt fokuseret på sit eget udtryk, er arbejdet med drømme en mere integreret del af den analytisk terapeutiske samtale.
Det særlige billedsprog der med drømmen bliver tilgængeligt for både terapeut og klient, giver unikke muligheder for at nuancere og klarlægge de temaer og konfliktmønstre, der kan træde frem under et samtaleforløb.
I starten af en samtale bliver f.eks. en konflikt, som en klient med et negativt farkompleks nu igen har haft med en bekendt, bragt på bane. Denne bekendte er krænkende over for klienten, som på den anden side ikke rigtigt kan give slip på konflikten, er fanget ind af den og ikke kan sige fra.
Efter at denne tematik er indkredset, inddrages i samtaleforløbet så måske den drøm klienten havde natten efter et sammenstød med sin bekendt. I drømmen optræder et barn, der er ensomt og bange for at dø.
Som regel mærker man hurtigt, om et drømmebillede eller en bestemt fortolkning af en drøm giver mening. Gør den det, er der mulighvis en ny vej ind til en forståelse af forholdet til her den krænkende far, der nu igen som projektion kan være på spil i klientens liv.
Fortolkningen af drømmen i sammenhæng med de dagsaktuelle begivenheder giver nye muligheder for at trække projektionerne tilbage. På den måde kan projektionens indhold i bearbejdet form placeres inden for bevidsthedens felt, hvor det bedre kan holdes ’under opsyn’ af klienten selv. Via drømmens billeder kan projektionen få et navn, en historie og en form, der kan håndteres bevidst.
Hvis det forekommer rigtigt og billeddannelsen vil udvikle sig videre, kan man f.eks. tale om hvilke rammer et sådant barn fra drømmen har brug for, for at kunne udvikle sig. Man kan skabe forståelse for, at den for barnet faretruende situation der var engang, ikke længere er aktuel, og at den lidende barneside nu kan bringes ind i helt andre sammenhænge og her finde andre udfoldelsesmuligheder.
I andre drømme har analysanden måske reddet nogle børn, der var i fare eller taget sig af dem på forskellig måde. Det arketypiske potentiale, som træder frem i forbindelse med dette og andre billeder fra drømmens verden kan give nye forestillinger om det at have et forhold til andre og generelt blive behandlet ordentligt.
Bevidstgørelsen af et komplekst indhold bliver her til bevidsthed om hvad menneskeligt samvær egentligt burde være.
På et kognitivt niveau kan man indkredse de forskellige tankemønstre, der knytter sig til henholdsvis det negative farkompleks og de nye forestillinger af positiv arketypisk karakter.
Til det negative kompleks kan der knytte sig tanker som f.eks. ’jeg duer ikke til noget’, ’jeg kan ligeså godt opgive’, ’jeg er dum og uduelig’. Til den nye alternative kompleksdannelse kan der derimod knytte sig tanker som f.eks. ’jeg er god til mange ting’, ’man kan altid prøve igen’, ’uanset hvad, er jeg værd at respektere og elske’.
Barnet kan også være et symbol på nyt liv og kan forståelsesmæssigt udfoldes i forhold til myter, eventyr, film, kunst eller litteratur. Man kan finde og afprøve adfærds- og tankemæssige strategier, der kan hjælpe analysanden med at komme fri af de negative bindinger og tanker, der som følge af fortiden er opstået i nutiden.
Et terapeutisk forløb med inddragelse af drømme kan udfolde sig på mange forskellige måder afhængig af den konkrete situation og det behandlede tema.
top
Fortid/fremtid/nutid
I en analytisk psykoterapi, som jeg arbejder med den, er det nutiden, det der sker i menneskers liv her og nu, der er i fokus. Men for at kunne forstå og forholde sig til det, er det som regel også nødvendigt at få lys på de negative følelser og tanker, der kan have rod i fortiden, og som binder én negativt. Først gennem denne bevidstgørelse kan man give slip på fortidens komplekse mønstre.
Grundlæggende handler det om at kunne slippe fortiden, dens negative indflydelse på én og den angst for fremtiden som følger heraf, for dernæst så fuldt og helt som det nu lader sig gøre at kunne vælge frit og være til stede i nuet. Være det selv som man dybest set er eller ønsker at blive – et væsentligt mål med livet.
